Rotala

På denne side finder du vores udvalg af de smukke og helt specielle Rotala akvarieplanter. Mange Rotala-planter forekommer naturligt i røde nuancer, og det giver et smukt farvespil i akvariet. Hvis du planter flere Rotala stængler sammen, vil det give en flot og dekorativ buket i akvariet.

Rotala har ofte gavn af tilsat CO2, ligesom den rigtige gødning vil fremme vækst og trivsel hos planterne.

Nogle af planterne i Rotala-familien kan opnå en varm, nærmest orange farve, hvis der er rigelig tilførsel af lys, gødning og CO2.


Rotala akvarieplanter

De forskellige typer af Rotala akvarieplanter kan give akvariet liv og dekorere i både små og store akvarier. Nogle har lange stængler, der kan plantes enten alene eller samlet, og nogle er tætte og vokser til moderat størrelse. Til de helt små akvarier kan varianten Rotala “bonsai” anbefales, da den er en komplet og nydelig plante bare i en mindre version.

Alle Rotala akvarieplanter er et smukt supplement til akvariet grundet deres farve, der ofte adskiller sig fra andre akvarieplanters grønne farvetoner. Rotala er nemme at beskære, og du kan trimme planten til en tættere version, hvis du sørger for at beskære den regelmæssigt.